Ønsker du at benytte trælægter, skal disse være rette og tørre.
Til træunderlag anbefales at benytte to lag gipsplader på hver vægside.
Anlægsfladen, hvortil gipsen skal skrues, må ikke være mindre end 45 mm.
Der skal anvendes gipspladeskruer beregnet til træunderlag (skruetype TA).
Trælasten og knaufdanogips har lavet en gør-det-rigtigt:
1. Søm eller skru gulvlægten fast pr. maksimalt 600 mm.
Det er vigtigt, at søm og skruer er et godt stykke længere end lægten, så de får rigtigt fat i underlaget.
2. Fastgør vægstolperne på samme måde som gulvlægten.
Brug lodstok.
Fastgør herefter loftlægten på samme måde.
3. Mål afstanden mellem gulv- og loftlægterne. Afkort stolperne, så de er ca. 1 mm længere og kan sidde i spænd mellem gulv- og loftlægterne.
Må ikke spænde så meget, at de buer ud.
4. Afsæt målestreger for stolpernes placering på både gulvet og loftet (midtpunket af stolpen).
Sørg for at placere dem præcist ud for mærkerne.
Kontroller med lodstokken.
5. Fastgør stolperne (lægterne) til gulv- og loftslægterne med skråsøm eller skruer fra begge sider af stolpen.
Pas på, at stolperne ikke forskubber sig i forhold til de afsatte midtermærker, der angiver c-c afstanden.
6. Monter pladerne efter samme princip, som beskrevet for stålskelettet.
Skrueafstanden ved træskelettet er 200 mm langs kanter og 300 mm ved mellemunderstøtninger.
Inderste lag fastskrues pr. 600 – 800 mm.
Trælasten og Knaufdanogips giver gode råd til opsætning af skillevægge.
1. Anbring gipspladerne, så de er hensigtsmæssigt placeret i forhold til det sted, de skal bruges. Gipsplader skal opbevares indendørs og skal ligge på et plant underlag. Afstanden mellem strøerne må ikke overstige 600 mm.
2. Mål op og marker skillevæggens placering på gulv, loft og vægge. Vær omhyggelig med opmålingen og brug lodstok.
3. Fastgør bundskinnen (MSKP) til gulvet. Skal fastgøres i begge ender og ellers pr. ca. 600 mm. Afhængigt af underlaget bruges søm, skruer eller dybler.
4. Skinnerne klippes med en pladesaks. Klip først de to sideflanger, buk derefter skinnen og klip bunden over. Det kan være en fordel at skære polyetenen over med en hobbykniv.
5. Samlinger mellem skinner udføres med stødsamlinger. Hjørner kan klippes i gæring, men udføres nemmest ved at lade den ene skinne løbe forbi den anden og herefter klippe flangen op og bukke den ned i den første.
6. Klip stolperne, så de får den rigtige højde (ca. 10 mm mindre end det stramme mål). Stolperne klippes på samme måde som skinnen (se billede 4).
7. Første stolpe placeres ved den eksisterende væg. Sættes ned i skinnen og drejes, så ryggen kommer ind mod væggen. Stolpen fastgøres på samme måde som skin- nen (3). Husk at kontrollere at stolpen er lodret. Ved tilslutning til andre vægge end gipsvægge placeres en strimmel løs polyeten eller isolering bag stolpen.
8. Placer herefter loftskinnen (MSKP) ovenpå stolpen. Brug en ekstra stolpe til at fastholde skinnen til loftet, indtil den er fastgjort.Kontroller placeringen og fastgør skinnen på samme måde som ved stolpen og gulvskinnen.
9. Standardstolper MR) har brede asymmetriske flanger og kan samles ved at skyde dem min. 400 mm ind i hinanden. Der bør dog så vidt muligt anvendes stolper i fuld længde. Eventuelle samlinger i stolper skal forskydes fra stolpe til stolpe.Må aldrig placeres i samme højde.
10. Stolpen vendes på tværs, stikkes ind mellem skin- nernes flanger og drejes, så den klemmes fast mellem skinnernes flanger. Stolperne fastgøres til top- og bundskinnen med skruetype R/R 13 eller en fixertang.
11. Til 900 mm plader skal stolpeafstanden ”a” være 450 mm, også over evt. dørhuller. Mål op og afsæt målet på gulvet og loftet, så du altid kan se, hvor dine stolper er placeret. De 450 mm skal være fra midte til midte af stolperne. Fra væg og til førstestolpe dog kun 400 mm.
12. Pladerne tilpasses, så de er 10 – 15 mm kortere end rumhøjden. Tilskæring af gipsplader gøres nemmest med en hobbykniv. Brug evt. en stållineal til at skære efter. Skær først gennem kartonen på pladens forside, og knæk herefter pladen bagover (evt. over en bordkant).
13. Vend pladen om, og skær herefter bagsidekartonen igennem.Skal der skæres ud til et dørhul eller andre åbninger, saves den korteste side med en fintandet fukssvans, og den længste side skæres herefter med hobbykniven (se billede 12).
14. Pladerne skrues til profilerne med skruetype RA 25 og RA 35. Skruerne skal forsænkes, så de kan over- spartles, dog ikke så meget, at kartonen brydes eller beskadiges. Skrueafstanden fra kartonkanter er 10 mm og fra skårne kanter 15 mm.
15. Pladerne monteres med de kartonklædte spartelkanter mod hinanden. Ved flere pladelag skal samlingerne være forskudt for hinanden. Langs kanter skrues pr. 200 mm og på midten pr. 300 mm. Ved inderste pladelag fastgøres pladen pr. 600 – 800 mm.
16. Det anbefales altid at bruge plader i fuld længde. Hvis plader undtagelsesvis skal samles over kortkanter, skal disse affases 3 – 5 mm, før pladerne monteres. Pla- derne monteres med et mellemrum på 2 – 4 mm af hensyn til spartling af samlingen. Hvor der kun bruges et pladelag, skal alle kortkanter være understøttede.
17. Når den ene vægside er beklædt med gipsplader, monteres eventuelle elinstallationer og isolering i hulrummet.Isoleringen skæres til, så den passer mellem stolperne, og må ikke være så tyk, at den presser på gipspladerne.
18. Herefter beklædes den anden vægside med et eller to pladelag på samme måde som den første, og væggen er klar til slutbehandling
Trælasten og RBR vil gerne hjælpe til at din stenbelægning holder så længe så muligt. Derfor har vi lavet en gør-det-rigtigt.
Smag og behag er forskellig, når det gælder sten og fliser til terrassen. Men uanset hvilken stil du foretrækker, er det klogt at holde hovedet koldt, når du skal vælge. De æstetiske overvejelser er naturligvis vigtige, men gør dig også klart, hvad terrassen skal anvendes til. Har du havestole, der jo flyttes lidt frem og tilbage, hver gang man sætter sig ved bordet, er det ikke så praktisk med en ujævn belægning af fx brosten – stolene vil konstant stå og vippe. Har du derimod blot en kraftig bænk, er det fint med brosten – bænken kan én gang for alle placeres, så den står fast.
Mønster med flere fordele
Da terrassen i projektet her skulle anlægges, ville familien ikke undvære brostenenes naturlige charme. Derfor fandt man på at blande granitbrosten med betonfliser. Det giver en flot og “levende” belægning – og alligevel har terrassen så jævne felter, at havebordet og -stolene kan stå uden at vippe. Som en ekstra fordel
bliver materialerne til terrassen relativt billige. Brosten er nemlig 3-4 gange så dyre som betonfliserne.
Pas på de billigste sten
Når det gælder betonfliser og -sten, skal du dog passe på, at de ikke bliver for billige. Der findes mange afskrækkende historier om folk, der har købt billige betonsten fra små, mindre kendte betonstøberier.
Og allerede den første vinter er stenene grønne af alger og glatte som sæbe – hvis overfladen da ikke er begyndt at smuldre væk.
Lad det derfor være slået fast med syvtommersøm: Køb kun sten og fliser, der kommer fra et kendt betonstøberi,
hvor produktionen er under konstant kvalitetskontrol. Prisen er måske lidt højere. Til gengæld er der større sikkerhed for, at betonstenene har den nødvendige styrke, og at overfladen er så tæt, at den ikke suger vand.
Det vigtigste er altså, at kvaliteten af betonstenene kan dokumenteres.
Ofte kan du bestille grus det samme sted, som du køber stenene.
Del opgaven i etaper
Når alle materialerne er i hus, og du er klar til at gå i gang med projekt ny terrasse – så stop lige et øjeblik. Selv om den sjoveste del af projektet er at lægge stenene ud, må du ikke gå på kompromis med forarbejdet. Se på de næste sider, hvordan du graver ud til terrassen og retter gruset rigtigt af. Når fundamentet laves ordentligt, bliver stenene ved at ligge plant og fast år efter år.
Se lægningsvideoerne og du er godt hjulpet på vej:
Grundig planlægning betaler sig – uanset om du skal forbedre din gamle have eller anlægge en helt ny. En god plan forhindrer hovsaløsninger, sparer tid og giver dig bedre styr på indkøbet af materialer.
I denne fase kan det være en idé at få hjælp fra en havearkitekt eller en anlægsgartner. Han/hun har ofte forslag til flotte og funktionelle løsninger, som du sandsynligvis aldrig selv ville komme frem til.
Omfanget af og dermed udgiften til assistancen bestemmer du selv. Du kan fx nøjes med at købe nogle få timers hjælp og lade fagmanden komme med nogle ideer og en løs skitse. Eller du kan vælge en dyrere løsning og få en målfast tegning af havens indretning. Den skal vise de forskellige belægninger i haven og forklare, hvordan evt. niveauspring udlignes med trapper, ramper eller fald i belægningerne.Tegningen bliver helt optimal, hvis den også omfatter bede og plantevalg.
Foretrækker du at spare pengene til fagfolkene, kan du prøve at gøre dem kunsten efter: Skriv en liste med dine ønsker til haven – både de praktiske og de dekorative – og tegn så først en løs skitse over dine planer. Når du har helt styr på indretningen, er du klar til at tegne en ret detaljeret plan på kvadreret papir. Lad fx 1
meter i haven svare til 1 cm på papiret (målestoksforhold 1:100).
Mål mængderne
En målfast tegning er god at have, når du skal regne ud, hvor mange belægningssten der skal købes. Er området irregulært i formen, deles det op i mindre, firkantede og trekantede felter. Beregn så arealerne af de enkelte felter, og læg dem sammen. Husk, at der altid er et vis spild, når stenene klippes til.
Mængden afhænger af stenenes type og arealets størrelse.Når du kender arealerne, kan du også regne ud, hvor meget grus du har brug for. Et 15 cm tykt gruslag svarer til 0,15 kubikmeter grus pr. kvadratmeter belægning.
Så du ganger bare dette tal med antallet af kvadratmeter belægning, og du har forbruget af grus i kubikmeter.
Bestil dog gerne grus i rigelige mængder – man får nemt gravet for dybt. Og gruset svinder ca. 10 pct., når det vibreres.
2. Giv terrassen den rette hældning.
Når du anlægger en terrasse, bør den have en hældning på mindst 1 cm pr. løbende meter, så regnvandet let løber af. Dette fald skal forberedes, allerede inden du går i gang med at lægge fliser eller sten.
Tager du en vandslange og fire pinde til hjælp, kan du tilrettelægge faldet, så hældningen på den færdige stenbelægning bliver noget nær perfekt.
Husk, at du ikke må begynde at fylde grus i udgravningen, før jorden nedenunder er komprimeret.
Begynd med at banke fire pinde i jorden ca. 20 cm uden for kanten af den planlagte stenbelægning. Lad pindene rage mindst en meter op.
3. Fyld vand i en klar plastslange (A), der i den ene ende tapes fast til en af pindene (B). Sæt et tydeligt mærke (C ) på pinden, og før slangen op og ned ad de øvrige pinde, indtil vandet igen er ud for mærket (C ) i den fastgjorte ende. Afsæt vandstanden (D) på de andre pinde. Hvis afstanden mellem pindene er så stor, at du ikke kan se mærkerne, må du have en hjælper med på opgaven.
4.Fastlæg nu hældningen på denne måde: Er afstanden mellem pindene fx 4 meter, måles 4 cm ned fra de yderste mærker (D), så du nu har et nyt mærke (E). Er afstanden 5 meter, måles 5 cm ned. Spænd nu snore ud mellem mærket (C) på de inderste pinde og mærket (E) på de yderste pinde.
Du skal nu bestemme, hvor højt stenenes overkant skal ligge, og markere det med mærket (F) på de inderste
pinde. Mål herefter afstanden fra C til F,og læg tykkelsen af én sten til. Det giver målet G fra snoren til den færdige grusflade.
Nu ved du, hvor meget jord du skal grave af for at få plads til både stabilgrus og læggegrus. Og du kan senere bruge målet G til at kontrollere afretningen af gruset.
5. Få fast grund under stenene.
Det er vigtig at være omhyggelig med at forberede bunden under stenene. Ellers kan du risikere, at det hele ligger og buler efter den første vinter.
Råjorden under terrassen skal stampes med en pladevibrator, så underlaget ikke skrider senere. Desuden bør de gruslag, der fyldes ovenpå, også have en tur med pladevibratoren for hver 15 cm påfyldt materiale. Er gruset meget tørt, så fugt det lidt – meget tørt eller meget vådt grus er umuligt at komprimere.
Grav den bløde, sorte muldjord af – du skal helt ned til den faste råjord. Tjek også, at udgravningen er mindst 20 cm under det færdige belægningsniveau.
Komprimér råjorden med en pladevibrator. Formålet er at opnå en fast og stabil bund. Hvis jorden sætter sig senere, synker hele belægningen.
Læg nu forskellige lag grus ud. Er der gravet meget muld af, kan du starte med et bærelag af et billigere materiale end stabilgrus. Det kan fx være bundsikringsgrus, der vibreres godt. Læg herefter cirka 15 cm stabilgrus, der også vibreres godt. Og endelig ca. 3 cm læggegrus, der blot skal vibreres let.
6. Gruset rettes af. Det øverste lag grus – læggegruset – skal have en helt plan overflade, så stenene også kommer til at ligge helt plant. Bruger du et par vandrør (mindst 15 mm i indvendig diameter) og et langt lige bræt, kan læggegruset rettes meget præcist af. Du kan arbejde ud fra de allerede udspændte snore, men for de fleste gør det selv-folk vil det være en fordel at slå flere pinde i jorden og spænde supplerende snore ud.
A. Slå flere spidsede pinde i jorden – placér dem, så afstanden mellem dem er højst 2 meter.
B. Spænd murersnore ud mellem pindene, så de er i niveau med overfladen på den kommende belægning. Justér snorene,
så de har 1 cm’s fald pr. meter.
C. Læg nu de rør, som overfladen skal rettes af efter, ned i læggegruset. Rørene skal ligge i præcis en stens højde under snorene.
D. Fyld lidt mere læggegrus på, så det når lidt op over rørene. Træk herefter et lige bræt (eller en retskede) i
zigzagbevægelser hen over rørene, så gruset bliver rettet af. Efterfyld eventuelle huller, og ret af igen. Løft forsigtigt rørene op, og fyld “sporene” med grus.
7. Læg sten og fliser. Endelig! Nu er forarbejdet overstået, og det er tid til at lægge stenene ud. Begynd langs en lang linje, fx husmuren, så du slipper for at skære en masse sten til langs kanten. Går flisernes mønster også på den anden led, spændes en snor ud vinkelret på “startlinjen”, så du også har den at styre efter. Undgå så vidt muligt at gå på det afrettede grus – kravl i stedet på de fliser, du allerede har lagt.
A. Fliserne lægges i et felt ad gangen i det afrettede læggegrus. Ved betonsten skal du blande sten fra de forskellige paller, som de bliver leveret på. Ellers risikerer du at få felter eller striber på grund af farveforskelle. Stød kun stenene let sammen, så der bliver plads til sand i fugerne.
B. Terrassens kanter skal sikres godt – ellers er der stor risiko for, at de yderste sten med tiden skrider ud. Det kan fx gøres med større sten, der sættes i jordfugtig beton.
C. Fyld fugerne med en særlig slags fugesand, der passer til belægningen. Hæld det ud på stenene, og fej det frem og tilbage, så det trænger ned i fugerne.
D. Kør hen over stenene med en pladevibrator – og få hele tre gode resultater: Overfladen bliver helt plan, sandet i fugerne komprimeres, så de bliver endnu mere tætte, og stenene kommer til at ligge endnu bedre fast, fordi der presses lidt læggegrus op mellem dem.
E. Fugerne efterfyldes ad flere omgange, til de er fyldt helt op. Vent ikke for længe, så kommer der ukrudt i sprækkerne. I vådt vejr kan det være nødvendigt at “vande” fugesandet ned, men brug ikke for meget vand. Så risikerer du at ødelægge gruslagene nedenunder.
Der opmærkes hvor skorsten skal placeres. Efter op- mærkning kontrolleres med vatterpas, at skorstenen er placeret således, at den forløber lodret i hele sin længde. Ydermodul monteres før start indermodul.
2 Limning
Til samling af elementerne anvendes Schiedel Skorstens- lim.Til påføring anvendes medsendte mørtelpose. På ydermodul påføres så meget lim, at limen presses ud på ydersiden af modulet.Ydermodulet monteres før indermod- ulet, således at overskydende lim kan fjernes fra indersiden af ydermodulet, før indermodulet monteres. Indermodulet limes kun på indvendig fals. Inder- og ydermodulet må ikke være forbundet med hinanden af skorstenslimen. Overskydende skorstenslim på såvel inder- og ydermodul fjernes med fugtig børste eller fugtig svamp.
3 Monterings- rækkefølge
Modulerne monteres i den rækkefølge, som billederne angiver.Yder- og indermoduler monteres skiftevis. Når montering er afsluttet udstøbes indermodul i bund op til underkant på nederste renselåge. Ved skalmuring af skor- sten monteres en ekstra firkantet renselåge i skalmuren. Bemærk:
Ved montering af glassnor lægges glassnoren løst som vist på billedet.
4 Konsol
Til skalmurede skorstenspiber monteres konsollen med skorstenslim umiddelbart før tag gennemføringen. Før montering af konsol fjernes forhøjning på overkant af ydermodul. Konsollens bæreevne er max. 10 tons.
5 Afslutning
Skorstenen afsluttes med afdækning og topring. Før montering af afdækning fjernes forhøjning på overkant af ydermodul. Afdækning monteres på ydermodulet med skorstenslim. Det sidste indermodul monteres først, når afdækning er monteret. Indermodulet tilpasses således, at der mellem underkant af topring og overkant af afdækning fremkommer en luftspalte på 10 – 15 mm. På topringen er monteret fire ben med split. Splitterne bukkes indad således at topringen fastholdes på indermodulet, når topringen monteres. Bemærk: Luftspalte mellem inder- og ydermodul og igennem afdækning må ikke lukkes.
6 Røgrørsbøsning
Der forbores et hul svarende til dimensionen på røgrørs- bøsningen i både inder- og ydermodul, hvorefter bøsning monteres i hullet. Det er vigtigt, at bøsningen/glassnoren slutter tæt ved indermodulet, for at undgå falsk luft.
Skal røgrøret igennem både skorstensside og murværk monteres bøsning i DM skorstenen, og der isættes en kort bøsning i murværk. Bemærk:
Skal skorstenen forsynes med skorstenstrin, monteres udvendigt op af en gavl, eller være fritstående mere end 2 meter, henvises til monteringsanvisning for fritstående ISOKERN dobbeltmodul skorstene.
Fritstående dobbelt modul skorstene
7 Fundamentering
Fundamentshøjde:
Fundament i frostfri rum: 10 cm. betondæk
Fundament i øvrigt: Frostfri dybde, minimum 90 cm.
Betonkvalitet: Styrke 10 – 15 MPa F.eks. cement/støbemix i forholdet 1:6, eller cement/sand/sten i forholdet 1:3:4.
Armering: Der anvendesTentorstål eller Kamstål KS 550 i henhold til tabellen.
8 Armering i fundament
Der istøbes armering i fundamentet, samme dimension som angivet i tabel pkt. 7 for skorsten. Armering skal føres til bund i fundament. Armering skal være minimum 90 cm over overkant af fundament.
9 Monterings- rækkefølge
1. Fundament støbes, incl. armeringsjern. Det er vigtigt, at fundament støbes, således at dette er plant (kontroller med vatterpas).
2. Montering af elementer
3. Skal skorstenstrin isættes, gøres dette under
montering af ydermoduler. Der skæres riller til trin i
bunden af det ydermodul, som skal placeres over trin.
4. Armeringsjern isættes. Stødlængde/overlapning
i armering skal være minimum 60 cm
5. Armeringshuller udstøbes med en tyndtflydende
beton (cement og grus som blandes i forholdet 1:3). Under udstøbning ”bevæges” armeringsjernet for at sikre, at betonen fylder armeringshullet helt ud.
Afstand mellem armeringsjern
10 Afstandsholdere
Anvendes ved alle fritstående skorstene, samt skorstens- piber over 2 meter. Første sæt afstandsholdere anbringes 2 meter. over fundament.
Afstandsholderene anvendes parvis overfor hinanden for hvert andet ydermodul, se billede. Hvert andet sæt afstandsholdere drejes 90o i forhold til foregående sæt.
11Armering af skalmurede
ISOKERN dobbelt modul skorstene
Skalmurede DM skorstene, uden skorstenstrin, der er skal- muret i hele skorstenens højde, skal ikke armeres. I alle andre tilfælde skal anvisning for armering følges (se pkt. 7).
12 Overflade- behandling
Alle skorstensdele, som er i det fri, skal overfladebehandles med puds, vandskuring eller berapning.
Det er ikke påkrævet, at overfladebehandle de dele af skorstenen, som er under tag.
I flere årtier har hobbydrivhuse været opbygget af en aluminiumsramme med glas som dækmateriale. De fleste Juliana drivhusmodeller leveres standard med 3 mm delt glas.
De seneste år er glasset i større og større omfang blevet erstattet af polycarbonat isoleringsplader.
Det er let at forstå hvorfor!
Polycarbonatpladerne er opbygget i 2 lag med luftkanaler imellem og har derfor en lang række fordele frem for glas (10 mm plader er opbygget i 3 lag).
I dag ser man f.eks., at alle professionelle gartnerier bruger polycarbonatplader i stedet for glas.
Drivhuse med Glas.
Lysgennemtrængning
+ Det er muligt at kigge igennem glasset og se planterne i drivhuset.
+ Om foråret, når der er få timer med lys, har planterne brug for alt
det lys de kan få.
– Om sommeren er der brug for skygge, enten gardiner eller
skyggepasta, og så kan man ikke længere se ind i drivhuset.
Temperatur
– Der er store temperaturforskelle imellem dag og nat. Dette kan
hæmme planternes vækst.
o Der er mulighed for at udligne temperaturforskellene ved hjælp af
vinduesåbnere, skyggenet/skyggepasta og varmere. Selv om
sommeren kan det være nødvendigt med opvarmning af drivhuset.
De store temperaturforskelle kan medføre lignende skader som
egentlige frostskader.
– Opvarmning af et drivhus med glas uden isolering er dyrt og umuligt
i vintermånederne.
Holdbarhed
+ Glas nedbrydes ikke af solstrålerne.
– Glas kan let gå i stykker ved f.eks. stenslag fra en plæneklipper,
nedfaldende grene eller børns leg med en bold.
Montage
– Glas skal behandles med forsigtighed, når man monterer det, så
man ikke skærer sig.
– Glas kan gå i stykker under transporten, hvilket kan forsinke
montagen. Drivhuse med polycarbonat
Drivhuse med polycarbonat
Lysgennemtrængning
o Ved 4 polycarbonat kan man ikke så let kigge ind i drivhuset,
men ved både 6 og 10 mm polycarbonat kan man godt se planterne
i drivhuset.
– Om foråret, når der er få timer med lys, kan planterne godt mangle
lys, dette kan dog opvejes med lamper med kunstigt lys.
+ Man behøver ikke ekstra skygge ved hjælp af skyggegardiner eller
skyggepasta.
Temperatur
+ Om sommmeren, når solen rigtig varmer, beskytter polyplader ikke
kun imod solens stråler, men også med dens varme. Det betyder, at
man opnår en mere jævn temperatur i drivhuset, hvilket giver
planterne de bedste vækstbetingelser.
+ Med de bedre vækstbetingelser forlænges drivhussæsonen med 1-2
måneder i forhold til et drivhus med glas.
– Drivhuse med polycarbonatplader er oftest tættere end drivhuse med
glas. Dette medfører, at der opstår en større fugtighed, da
vinduesåbnerne åbner senere end ved et drivhus med glas. Dette
kan dog løses med en ventilator som f.eks. Solarvent.
+ Opvarmning af et drivhus med polycarbonat er billigere end
et drivhus med glas. Ønsker du at overvintre planter, anbefaler vi
10 mm polycarbonat.
Holbarhed
+ Polycarbonatpladerne har en UV-beskyttelse imod solens
nedbrydende stråler. Der gives 10 års garanti imod gulning af
pladerne.
+ Polycarbonatpladerne kan let tåle f.eks. stenslag fra en
plæneklipper, nedfaldende grene eller børns leg med en bold.
Altså ekstra sikkerhed i haven.
Montage
+ Polycarbonatpladerne er lette at montere, der er ingen skarpe
kanter, man kan skære sig på.
+ Polycarbonatplader går meget sjældent i stykker under transport.
Polycarbonat i taget
Der er meget store fordele for drivhusets planter ved at montere polycarbonat i hele huset.
Der er dog en del drivhusejere, der ønsker at bibeholde glasset i siderne og gavlene, for bedre at kunne se planterne, eller sidde inde i drivhuset og kigge ud. Samtidigt vil de gerne udnytte polycarbonatens gode isolerende og skyggende virkning i taget, hvor effekten er størst.
Til de fleste drivhuse, kan vi nu tilbyde polycarbonatsæt til taget. Man bestiller et drivhus med glas til hele huset, og et ekstra sæt polycarbonat til taget. Det glas, der så vil være i overskud, kan bruges som reserveglas.
Det fleksible system Pipe består af cylinderformede moduler i stål med en top af granuleret bildæk. Modulerne fås i to forskellige udgaver, der fungerer som henholdsvis hjørne- og midterelement, og så er det op til familien at supplere med sider i præcis den træsort og størrelse, som passer til husets øvrige stil og højbedenes formål.
Kombinationen af stål og træ giver bedene et blødt, organisk udtryk, der får stærkt modspil af de rå og rustikke holdepunkter. Vælg eksempelvis sider i eksotisk træ, der spiller sammen med de romantiske havemøbler, så uderummet får et gennemført look. Eller sæt køkkenhaven i rammer af sibirisk lærketræ, der giver flot modspil til grønne planter og farverige blomster.
Sommer inspirerer til en frisk start, og tidligere var årstiden startskud til at skifte ud i mange danske hjem. Krisen har dog sat boligdrømmene på standby, og i stedet skaber vi fornyelse i den eksisterende bolig og have, forklarer livsstilseksperten Anne Glad. Have-eksperten Plus har lanceret en række stilrene produkter, der nemt forvandler havens udtryk.
Boligens uderum får et romantisk islæt med Plus’ hegn Rondo. De bølgende kanter beroliger sjælen og får terrassen til at emme af charme.
Sommeren bringer et friskt pust med sig og giver lyst til at skabe nyt ude og inde. Hvor møbler, udstyr til terrassen og endda boligen tidligere blev skiftet ud til fordel for nyt, har krisen fået danskerne til at tænke sig om en ekstra gang. Der er i stedet sat turbo på gør det selv-drømmene, og vi redesigner hus og have som aldrig før.
”Vi ser i øjeblikket en tendens, hvor gamle dyder som håndarbejde, hjemmebag og gør det selv-projekter er i fokus igen. Krisen har fået os til at stoppe op og overveje, om vi virkelig har brug for designertoiletbørster og dyre køkkener. I stedet vender vi blikket indad og plejer de nære ting som familie og hverdagsliv, og vi finder glæde i at skabe tingene selv,” forklarer Anne Glad, der er partner i reklamebureauet Sunrise og kendt som livsstilsekspert i tv-programmet ’Kender du typen’.
Havearbejdet er et hit
Især haven er genstand for danskernes gør det selv-glæde. I stedet for at hyre en dyr havearki-tekt trækker vi selv i arbejdstøjet og kaster os ud i at grave have og plante blomster. Dét mær-ker danske Plus, der med en række nyskabende haveprodukter gør det nemt med få midler at forvandle den kedelige have til en spændende oase for ro, rekreation og hygge.
”Netop i år lancerer vi en række produkter, der er perfekte til at skabe nyt liv i den gamle have. Vi har blandt andet nyfortolket det velkendte bord- og bænkesæt og samtidig skabt modulsy-stemet Pipe. I udviklingen af vores produkter har vi fokuseret på fleksibilitet, så det er nemt at være designer i sin egen have og skabe en drømmehave efter eget hoved,” fortæller salgschef i Plus, Hanne Larsen.
Skab nyt liv i parcelhushaven
Hvis parcelhushaven med stor græsplæne, klassisk grønt hegn og knækfliser på terrassen skal shines op, så indret haven med nyskabende hegn og Trend foldevægge. Det bryder med ha-vens lige linjer og skaber et væld af små gemmesteder, hvor en god bog kan nydes i skygge for solen, eller familien kan samles om et hyggeligt slag kort.
Placer for eksempel en foldevæg i trendy sort rattan, der skaber en markant kontrast til hygge-krogens farverige blomsterkrukker. Eller lad rammen for familiens grillaftener gå i skøn harmoni med naturen ved at indrette haven med hegn i pileflet. Hyggekrogens rustikke udtryk bliver ført videre med et bord- og bænkesæt i massive planker og ben i galvaniseret stål.
Havens nye stil fuldendes med modulsystemet Pipe, der er perfekt til at anlægge højbede med blomster og grøntsager, hvis farver liver havens grønne tone op. Det fleksible system består af cylinderformede moduler i stål, og herefter kan familien så kombinere med sider i præcis den træsort, der passer til boligen.
Anlæg for eksempel en række højbede med blomster i sarte farver, der giver haven et yndigt og romantisk udtryk. Eller plant bedet til med vilde blomster, der tiltrækker bier og sommerfugle, hvis summen danner baggrundsmelodi for sommerens hyggeaftener.
1. Søm eller skru gulvlægten fast pr. maksimalt 600 mm.
2. Fastgør vægstolperne på samme måde som gulvlægten.
3. Mål afstanden mellem gulv- og loftlægterne. Afkort stolperne, så de er ca. 1 mm længere og kan sidde i spænd mellem gulv- og loftlægterne.
4. Afsæt målestreger for stolpernes placering på både gulvet og loftet (midtpunket af stolpen).
5. Fastgør stolperne (lægterne) til gulv- og loftslægterne med skråsøm eller skruer fra begge sider af stolpen.
6. Monter pladerne efter samme princip, som beskrevet for stålskelettet.
Traelasten's Blog 
