Archive for the ‘Have’ Category

Juliana drivhus – glas eller polycarbonat?

10/08/2010

I flere årtier har hobbydrivhuse været opbygget af en aluminiumsramme med glas som dækmateriale. De fleste Juliana drivhusmodeller leveres standard med 3 mm delt glas.

De seneste år er glasset i større og større omfang blevet erstattet af polycarbonat isoleringsplader.

Det er let at forstå hvorfor!

Polycarbonatpladerne er opbygget i 2 lag med luftkanaler imellem og har derfor en lang række fordele frem for glas (10 mm plader er opbygget i 3 lag).

I dag ser man f.eks., at alle professionelle gartnerier bruger polycarbonatplader i stedet for glas.

  

Drivhuse med Glas.

Lysgennemtrængning

+ Det er muligt at kigge igennem glasset og se planterne i drivhuset.
+ Om foråret, når der er få timer med lys, har planterne brug for alt
det lys de kan få.
– Om sommeren er der brug for skygge, enten gardiner eller
skyggepasta, og så kan man ikke længere se ind i drivhuset.

Temperatur

– Der er store temperaturforskelle imellem dag og nat. Dette kan
hæmme planternes vækst.
o Der er mulighed for at udligne temperaturforskellene ved hjælp af
vinduesåbnere, skyggenet/skyggepasta og varmere. Selv om
sommeren kan det være nødvendigt med opvarmning af drivhuset.
De store temperaturforskelle kan medføre lignende skader som
egentlige frostskader.
– Opvarmning af et drivhus med glas uden isolering er dyrt og umuligt
i vintermånederne.

Holdbarhed

+ Glas nedbrydes ikke af solstrålerne.
– Glas kan let gå i stykker ved f.eks. stenslag fra en plæneklipper,
nedfaldende grene eller børns leg med en bold.

Montage

– Glas skal behandles med forsigtighed, når man monterer det, så
man ikke skærer sig.
– Glas kan gå i stykker under transporten, hvilket kan forsinke
montagen. Drivhuse med polycarbonat

Drivhuse med polycarbonat

Lysgennemtrængning

o Ved 4 polycarbonat kan man ikke så let kigge ind i drivhuset,
men ved både 6 og 10 mm polycarbonat kan man godt se planterne
i drivhuset.
– Om foråret, når der er få timer med lys, kan planterne godt mangle
lys, dette kan dog opvejes med lamper med kunstigt lys.
+ Man behøver ikke ekstra skygge ved hjælp af skyggegardiner eller
skyggepasta.

Temperatur

+ Om sommmeren, når solen rigtig varmer, beskytter polyplader ikke
kun imod solens stråler, men også med dens varme. Det betyder, at
man opnår en mere jævn temperatur i drivhuset, hvilket giver
planterne de bedste vækstbetingelser.
+ Med de bedre vækstbetingelser forlænges drivhussæsonen med 1-2
måneder i forhold til et drivhus med glas.
– Drivhuse med polycarbonatplader er oftest tættere end drivhuse med
glas. Dette medfører, at der opstår en større fugtighed, da
vinduesåbnerne åbner senere end ved et drivhus med glas. Dette
kan dog løses med en ventilator som f.eks. Solarvent.
+ Opvarmning af et drivhus med polycarbonat er billigere end
et drivhus med glas. Ønsker du at overvintre planter, anbefaler vi
10 mm polycarbonat.

Holbarhed

+ Polycarbonatpladerne har en UV-beskyttelse imod solens
nedbrydende stråler. Der gives 10 års garanti imod gulning af
pladerne.
+ Polycarbonatpladerne kan let tåle f.eks. stenslag fra en
plæneklipper, nedfaldende grene eller børns leg med en bold.
Altså ekstra sikkerhed i haven.

Montage

+ Polycarbonatpladerne er lette at montere, der er ingen skarpe
kanter, man kan skære sig på.
+ Polycarbonatplader går meget sjældent i stykker under transport.

Polycarbonat i taget

Der er meget store fordele for drivhusets planter ved at montere polycarbonat i hele huset.

Der er dog en del drivhusejere, der ønsker at bibeholde glasset i siderne og gavlene, for bedre at kunne se planterne, eller sidde inde i drivhuset og kigge ud. Samtidigt vil de gerne udnytte polycarbonatens gode isolerende og skyggende virkning i taget, hvor effekten er størst.

Til de fleste drivhuse, kan vi nu tilbyde polycarbonatsæt til taget. Man bestiller et drivhus med glas til hele huset, og et ekstra sæt polycarbonat til taget. Det glas, der så vil være i overskud, kan bruges som reserveglas.

Se hele Trælasten udvalg af Juliana drivhuse her…

Kilde: Juliana

Plus Pipe – så nemt er det at lave højbede

10/08/2010

Det fleksible system Pipe består af cylinderformede moduler i stål med en top af granuleret bildæk. Modulerne fås i to forskellige udgaver, der fungerer som henholdsvis hjørne- og midterelement, og så er det op til familien at supplere med sider i præcis den træsort og størrelse, som passer til husets øvrige stil og højbedenes formål. 

Pipe modulsystem

 

Kombinationen af stål og træ giver bedene et blødt, organisk udtryk, der får stærkt modspil af de rå og rustikke holdepunkter. Vælg eksempelvis sider i eksotisk træ, der spiller sammen med de romantiske havemøbler, så uderummet får et gennemført look. Eller sæt køkkenhaven i rammer af sibirisk lærketræ, der giver flot modspil til grønne planter og farverige blomster.

Se her hvor let:

Se Trælastens store udvalg fra Plus Pipe her…

Skab forvandling i haven med lækre produkter fra Plus

10/08/2010

Sommer inspirerer til en frisk start, og tidligere var årstiden startskud til at skifte ud i mange danske hjem. Krisen har dog sat boligdrømmene på standby, og i stedet skaber vi fornyelse i den eksisterende bolig og have, forklarer livsstilseksperten Anne Glad. Have-eksperten Plus har lanceret en række stilrene produkter, der nemt forvandler havens udtryk.

Boligens uderum får et romantisk islæt med Plus’ hegn Rondo. De bølgende kanter beroliger sjælen og får terrassen til at emme af charme.

Sommeren bringer et friskt pust med sig og giver lyst til at skabe nyt ude og inde. Hvor møbler, udstyr til terrassen og endda boligen tidligere blev skiftet ud til fordel for nyt, har krisen fået danskerne til at tænke sig om en ekstra gang. Der er i stedet sat turbo på gør det selv-drømmene, og vi redesigner hus og have som aldrig før.

”Vi ser i øjeblikket en tendens, hvor gamle dyder som håndarbejde, hjemmebag og gør det selv-projekter er i fokus igen. Krisen har fået os til at stoppe op og overveje, om vi virkelig har brug for designertoiletbørster og dyre køkkener. I stedet vender vi blikket indad og plejer de nære ting som familie og hverdagsliv, og vi finder glæde i at skabe tingene selv,” forklarer Anne Glad, der er partner i reklamebureauet Sunrise og kendt som livsstilsekspert i tv-programmet ’Kender du typen’.

Havearbejdet er et hit
Især haven er genstand for danskernes gør det selv-glæde. I stedet for at hyre en dyr havearki-tekt trækker vi selv i arbejdstøjet og kaster os ud i at grave have og plante blomster. Dét mær-ker danske Plus, der med en række nyskabende haveprodukter gør det nemt med få midler at forvandle den kedelige have til en spændende oase for ro, rekreation og hygge.

”Netop i år lancerer vi en række produkter, der er perfekte til at skabe nyt liv i den gamle have. Vi har blandt andet nyfortolket det velkendte bord- og bænkesæt og samtidig skabt modulsy-stemet Pipe. I udviklingen af vores produkter har vi fokuseret på fleksibilitet, så det er nemt at være designer i sin egen have og skabe en drømmehave efter eget hoved,” fortæller salgschef i Plus, Hanne Larsen.

Skab nyt liv i parcelhushaven
Hvis parcelhushaven med stor græsplæne, klassisk grønt hegn og knækfliser på terrassen skal shines op, så indret haven med nyskabende hegn og Trend foldevægge. Det bryder med ha-vens lige linjer og skaber et væld af små gemmesteder, hvor en god bog kan nydes i skygge for solen, eller familien kan samles om et hyggeligt slag kort.

Placer for eksempel en foldevæg i trendy sort rattan, der skaber en markant kontrast til hygge-krogens farverige blomsterkrukker. Eller lad rammen for familiens grillaftener gå i skøn harmoni med naturen ved at indrette haven med hegn i pileflet. Hyggekrogens rustikke udtryk bliver ført videre med et bord- og bænkesæt i massive planker og ben i galvaniseret stål.

Havens nye stil fuldendes med modulsystemet Pipe, der er perfekt til at anlægge højbede med blomster og grøntsager, hvis farver liver havens grønne tone op. Det fleksible system består af cylinderformede moduler i stål, og herefter kan familien så kombinere med sider i præcis den træsort, der passer til boligen.

Anlæg for eksempel en række højbede med blomster i sarte farver, der giver haven et yndigt og romantisk udtryk. Eller plant bedet til med vilde blomster, der tiltrækker bier og sommerfugle, hvis summen danner baggrundsmelodi for sommerens hyggeaftener.

Se vores store Plus sortiment her