Posts Tagged ‘gør-det-selv’

Gipsskillevægge med træskelet

23/08/2010

Bestil alle materialer til gipsvægge online her

Ønsker du at benytte trælægter, skal disse være rette og tørre.
Til træunderlag anbefales at benytte to lag gipsplader på hver vægside.
Anlægsfladen, hvortil gipsen skal skrues, må ikke være mindre end 45 mm.
Der skal anvendes gipspladeskruer beregnet til træunderlag (skruetype TA).

Trælasten og knaufdanogips har lavet en gør-det-rigtigt:

1. Søm eller skru gulvlægten fast pr. maksimalt 600 mm.
Det er vigtigt, at søm og skruer er et godt stykke længere end lægten, så de får rigtigt fat i underlaget.
2. Fastgør vægstolperne på samme måde som gulvlægten.
Brug lodstok.
Fastgør herefter loftlægten på samme måde.
3. Mål afstanden mellem gulv- og loftlægterne. Afkort stolperne, så de er ca. 1 mm længere og kan sidde i spænd mellem gulv- og loftlægterne.
Må ikke spænde så meget, at de buer ud.

4. Afsæt målestreger for stolpernes placering på både gulvet og loftet (midtpunket af stolpen).
Sørg for at placere dem præcist ud for mærkerne.
Kontroller med lodstokken.
5. Fastgør stolperne (lægterne) til gulv- og loftslægterne med skråsøm eller skruer fra begge sider af stolpen.
Pas på, at stolperne ikke forskubber sig i forhold til de afsatte midtermærker, der angiver c-c afstanden.
6. Monter pladerne efter samme princip, som beskrevet for stålskelettet.
Skrueafstanden ved træskelettet er 200 mm langs kanter og 300 mm ved mellemunderstøtninger.
Inderste lag fastskrues pr. 600 – 800 mm.

Bestil alle materialer til gipsvægge online her

Kilde: knaufdanogips

Sådan monteres skillevægge med gips og stålprofiler

23/08/2010

Bestil alle materialer til gipsvæggen online her

Trælasten og Knaufdanogips giver gode råd til opsætning af skillevægge.

1. Anbring gipspladerne, så de er hensigtsmæssigt placeret i forhold til det sted, de skal bruges. Gipsplader skal opbevares indendørs og skal ligge på et plant underlag. Afstanden mellem strøerne må ikke overstige 600 mm.
2. Mål op og marker skillevæggens placering på gulv, loft og vægge. Vær omhyggelig med opmålingen og brug lodstok.
3. Fastgør bundskinnen (MSKP) til gulvet. Skal fastgøres i begge ender og ellers pr. ca. 600 mm. Afhængigt af underlaget bruges søm, skruer eller dybler.
4. Skinnerne klippes med en pladesaks. Klip først de to sideflanger, buk derefter skinnen og klip bunden over. Det kan være en fordel at skære polyetenen over med en hobbykniv.

Bestil alle materialer til gipsvæggen online her

5. Samlinger mellem skinner udføres med stødsamlinger. Hjørner kan klippes i gæring, men udføres nemmest ved at lade den ene skinne løbe forbi den anden og herefter klippe flangen op og bukke den ned i den første.
6. Klip stolperne, så de får den rigtige højde (ca. 10 mm mindre end det stramme mål). Stolperne klippes på samme måde som skinnen (se billede 4).
7. Første stolpe placeres ved den eksisterende væg. Sættes ned i skinnen og drejes, så ryggen kommer ind mod væggen. Stolpen fastgøres på samme måde som skin- nen (3). Husk at kontrollere at stolpen er lodret. Ved tilslutning til andre vægge end gipsvægge placeres en strimmel løs polyeten eller isolering bag stolpen.

8. Placer herefter loftskinnen (MSKP) ovenpå stolpen. Brug en ekstra stolpe til at fastholde skinnen til loftet, indtil den er fastgjort.Kontroller placeringen og fastgør skinnen på samme måde som ved stolpen og gulvskinnen.
9. Standardstolper MR) har brede asymmetriske flanger og kan samles ved at skyde dem min. 400 mm ind i hinanden. Der bør dog så vidt muligt anvendes stolper i fuld længde. Eventuelle samlinger i stolper skal forskydes fra stolpe til stolpe.Må aldrig placeres i samme højde.
10. Stolpen vendes på tværs, stikkes ind mellem skin- nernes flanger og drejes, så den klemmes fast mellem skinnernes flanger. Stolperne fastgøres til top- og bundskinnen med skruetype R/R 13 eller en fixertang.
11. Til 900 mm plader skal stolpeafstanden ”a” være 450 mm, også over evt. dørhuller. Mål op og afsæt målet på gulvet og loftet, så du altid kan se, hvor dine stolper er placeret. De 450 mm skal være fra midte til midte af stolperne. Fra væg og til førstestolpe dog kun 400 mm.
12. Pladerne tilpasses, så de er 10 – 15 mm kortere end rumhøjden. Tilskæring af gipsplader gøres nemmest med en hobbykniv. Brug evt. en stållineal til at skære efter. Skær først gennem kartonen på pladens forside, og knæk herefter pladen bagover (evt. over en bordkant).

Bestil alle materialer til gipsvæggen online her

13. Vend pladen om, og skær herefter bagsidekartonen igennem.Skal der skæres ud til et dørhul eller andre åbninger, saves den korteste side med en fintandet fukssvans, og den længste side skæres herefter med hobbykniven (se billede 12).
14. Pladerne skrues til profilerne med skruetype RA 25 og RA 35. Skruerne skal forsænkes, så de kan over- spartles, dog ikke så meget, at kartonen brydes eller beskadiges. Skrueafstanden fra kartonkanter er 10 mm og fra skårne kanter 15 mm.
15. Pladerne monteres med de kartonklædte spartelkanter mod hinanden. Ved flere pladelag skal samlingerne være forskudt for hinanden. Langs kanter skrues pr. 200 mm og på midten pr. 300 mm. Ved inderste pladelag fastgøres pladen pr. 600 – 800 mm.
16. Det anbefales altid at bruge plader i fuld længde. Hvis plader undtagelsesvis skal samles over kortkanter, skal disse affases 3 – 5 mm, før pladerne monteres. Pla- derne monteres med et mellemrum på 2 – 4 mm af hensyn til spartling af samlingen. Hvor der kun bruges et pladelag, skal alle kortkanter være understøttede.
17. Når den ene vægside er beklædt med gipsplader, monteres eventuelle elinstallationer og isolering i hulrummet.Isoleringen skæres til, så den passer mellem stolperne, og må ikke være så tyk, at den presser på gipspladerne.
18. Herefter beklædes den anden vægside med et eller to pladelag på samme måde som den første, og væggen er klar til slutbehandling

Bestil alle materialer til gipsvæggen online her

Kilde: knaufdanogips